PLURALISTERNE er et repræsentationsprojekt, der arbejder for at synliggøre og fremme diversiteten i bl.a. mediebilledet og kulturlivet. Ved hjælp af crowdsourcing på sociale medier producerer vi lister med kompetente personer fx kilder og eksperter til radio, tv og dagblade, musikere til festivaler eller oplægsholdere og paneldeltagere ved konferencer. PLURALISTERNE er altså ikke en rekrutteringsvirksomhed, men et initiativ der synliggør personer med specifikke kompetencer, som på grund af vanetænkning og/eller stereotype forestillinger om fx etnicitet, køn, alder, fysiske forudsætninger, osv. sjældent kommer til syne eller orde i eksempelvis mediebilledet. En liste udarbejdes hver gang, der opstår et behov for at (re)præsentere kompetente personer, der bryder normerne i en konkret sammenhæng. Det kan være en journalist, en tilrettelægger på en tv-redaktion, en booker på en festival eller en arrangør af en konference, som kontakter os, fordi de søger en ekspert, artist eller oplægsholder, der adskiller sig fra normen. Efterlysningen deler vi på de sociale medier med opfordring til at alle tipper os om kandidater i kommentarfeltet eller på email, og alle tippene samler vi til en liste med links til alle kandidaterne. Listen verificeres og sendes både til efterlyseren og publiceres samtidig i en offentlig database på vores hjemmeside, så alle frit og gratis kan bruge listerne. På den måde bidrager både vi, vores netværk/tipperne og efterlyseren til en langt mere nuanceret og dermed mere retvisende repræsentation, når der skal findes aktuelle eksperter og solide kilder til tv, radio og dagblade, artister til festivaler eller paneldeltagere og oplægsholdere. Med andre ord: saglige, faglige og kompetente personer, som hidtil har været oversete, ja næsten usynlige i kulturlivet samt mediebilledet. Det kan være alt fra gamedesignere og lydteknikere til komikere, aktiehajer og eksperter i fransk politik.